Promotor Nisse Sauerland kunne dele rosende ord ud til Patrick Nielsen, da lørdagens stævne i Blue Water Dokken i Esbjerg var overstået. Patrick Nielsen boksede en fin kamp og vandt stort på point over engelske Patrick Mendy. En bokser, som ifølge promotoren ikke har fået den anerkendelse, han burde have.”Jeg var lidt nervøs for kampen, for Sky Sport havde sagt, at de var nødvendigt at holde megetøje med Mendy, for han er farlig,” siger Nisse Sauerland, der kunne se sin danske bokser vinde med syv, syv og seks point på de tre dommeres scorecards.”Patrick er en god bokser. Han viste i aften, at han har en god defensiv og et godt jab. Jeg er rigtigt stolt af ham,” siger Nisse Sauerland, der er godt tilfreds med den måde, stævnet i den nyrenoverede arena forløb.”Arenaen var god, og der kom rigtigt mange tilskuere. Kampene var også gode. Der var nogle tætte kampe, og der var nogle gode knockouts,” siger Nisse Sauerland.
Foto: Wende.