søndag, 16. juni 2024

10.02 Pedersen: Jabbet kørte ikke

 
Det gik langt fra, som Lasse Pedersenhavde planlagt, da han lørdag aften led karrierens første nederlag mod landsmanden Shahriyar Weissi.”Taktikken var, at jeg skulle komme ordentligt i gang med mit jab, men det kørte ikke helt,” siger Lasse Pedersen, der gennem hele kampen blev presset tilbage og som i 3. omgang måtte en tur i gulvet efter en dyb træffer.Lasse Pedersen forsøgte efter bedste evne at styre kampen på afstand, men den mindre og fysisk stærke Weissi havde hele tiden held med at komme ind på halvdistancen.”Jeg rammer ham godt nogle gange med min kontra, men det var ikke nok. Han blev bare ved,” siger Lasse Pedersen, der endnu ikke ved, om der ligger flere kampe og venter på ham.”Min drøm var at få en professionel kamp, inden jeg stoppede, og nu har jeg fået to, så det er bare en bonus. Men jeg skal hjem og tænke over det. Hvis man ikke brænder 110 procent for det, så skal man ikke gøre det,” siger han.Lasse Pedersen debuterede i november på Johan Kimoses stævne i Hvidovre med en sejr, og rekordliste indeholder derfor én sejr og et nederlag.Hvis jeg havde vundet, ville der sikkert komme tilbud om flere kampe. Men nu må vi se, hvad der sker,” 
siger Lasse Pedersen.Foto: Wende.

Seneste historier