Det var en meget ærgerlig og mindst lige så forslået Andreas Evensen, der sent lørdag aften måtte konstatere, at han glippede muligheden for at vinde EM-bæltet i fjervægt.
Med bare 37 sekunder tilbage af sidste omgang blev han stoppet, da Alexander Miskirtchian for anden gang sendte ham på bagdelen. Selvom han kom på benene, ville kamplederen ikke lade ham fortsætte.
“Det var meget bittert. Jeg var klar til at fortsætte, men kamplederen ville ikke lade mig bokse det sidste øjeblik. Det må jeg tage tl efterretning, men jeg var meget skuffet, da han sagde nej,” sagde Andreas Evensen efter kampen til VG.
Før sidste omgang var Evensen knebent bagud på point hos de tre sidedommere, og uden at vide det havde han derfor brug for et mindre mirakel for at vinde EM-titlen.
“Jeg følte, at det var en tæt kamp, og at jeg havde brug for at vinde den sidste omgang,” sagde Andreas Evensen.
Foto: Wende.