lørdag, 12. juli 2025

09.12 Træner: Sæt nu pris på Kessler!

Mikkel Kesslers træner, Jimmy Montoya, har i tiden op til kampen mod Brian Magee ikke lagt skjul på sin irritation over, at mange danske medier er begyndt at spekulere i, om enden på Mikkel Kesslers karriere er nært forestående.Efter den knusende sejr og erobringen af WBA’s ”almindelige” titel i supermellemvægt, benyttede Jimmy Montoya endnu engang lejligheden til at slå fast, at Mikkel Kessler er på toppen, og at han er lige så god, som han hele tiden har været.”Lad os nu være lidt mere positive over for den her fyr,” sagde Jimmy Montoya og nikkede i retning af Mikkel Kessler.”Lad os sætte lidt mere pris på ham og give ham den anderkendelse, han fortjener. Han er for helvede lige blevet verdensmester,” tilføjede han.I det første af Kesslers nederlag, i 2007 mod Joe Calzaghe, var danskeren i forberedelserne plaget af en skade i hånden, mens han følte sig groft chikaneret i kampen mod Ward. Derfor mener både bokser og træner, at han er ubesejrlig, når han er fysisk på toppen.”Jeg har før sagt, at der ikke er nogle, der har kunnet klare Mikkel, når han har været 100 procent klar,” siger Jimmy Montoya.Foto: Bernd Wende. 

Seneste historier