Det var de dybe træffere, der sendte Brian Magee i gulvet og afgjorde lørdagens titelkamp mod Mikkel Kessler allerede i 3. omgang. Den detroniserede titelindehaver led tydeligt, da han belv ramt i maveregionen, og efter kampen havde han da heller ikke problemer med at anerkende danskerens sejr.”Det var et godt dybt slag. Jeg prøvede at komme tilbage igen, men kunne ikke,” sagde Brian Magee, der efter den første gulvtur kunne mærke det, hver gang Kessler sendte et slag afsted.”Hver gang jeg blev ramt dybt efter det første slag, kunne jeg mærke det,” sagde Brian Magee.Slagene til maveregionen kom som en overraskelse for den 37-årige nordirer. Han havde forberedt sig godt på Kesslers boksning, men han havde noteret sig, at danskeren ikke har for vane at gøre det af med modstanderne via dybt arbejde.”En ting, jeg ikke var forberedt på, var dybe slag. Mikkel Kessler har aldrig før stoppet nogle med slag til kroppen. Det har næsten altid været til hovedet,” sagde Brian Magee, der trods knockouten proklamerede, at han havde det fint.”Jeg har det godt, og det er ingen skam at tabe til Mikkel Kessler,” slog Brian Magee fast.Foto: Wende.