09.11 Zam Zam fortsat spærret af DPBF

Reda Zam Zam træenr for tiden hårdt me det erklærede mål at komme i ringen i Herning den 20. november, når Sauerland arrangerer TV 2 Fight Night.

Men Reda Zam Zam er fortsat spærret hos Dansk Professionel Bokse Forbund. Det har han været siden 2008, hvor han i en TV2-udsendlese blev hjernescannet. Den scanning viste en plet på hjernen, der muligvis kunne skyldes en hjerneskade.

Siden er den 30-årige århusianer flere gange blevet scannet, men han er altså fortsat spærret af forbundet.

“DPBF har bedt mig om at få foretaget endnu en scanning og fremvise resultaterne, selvom det kun er syv måneder siden, jeg sidst blev scannet,” siger Reda Zam Zam til Jyllands-Posten.

Bokseren er frustreret over, at han er blevet bedt om endnu en scanning af hovedet.

“Jeg har aldrig fejlet noget. Jeg har gennemgået tre MR-scanninger, både hos det offentlige og på privathospitaler, og alle har vist, at jeg ikke har en hjerneskade,” siger Reda Zam Zam.

Seneste historier