Når Vester Boxing i weekenden den 2. og 3. september arrangerer Fightfestival i Arena Midt i Kjellerup, vil der også være boksning på programmet.
Boksningen finder sted lørdag den 3. september om aftenen, hvor der både vil være amatører og professionelle boksere i aktion. Vester Boxing fortæller i en pressemeddelelse, at de professionelle kampe bliver arrangeret i samarbejde med Brian Knudsen, der selv har 17 professionelle kampe bag sig.
“Dette samarbejde vil fortsætte ind i 2017, hvor vi planlægger flere stævner på dansk grund,” lyder det fra Vester Boxing.