søndag, 16. juni 2024

09.07 Britisk milionkamp klar

Den største kamp, der er mulig mellem to briter, er en realitet. Den tidligere WBA-verdensmester David Haye (26-2, 24 KO) møder den 28. september Tyson Fury (21-0, 15 KO), der er britisk mester. Begge boksere regnes af The Ring Magazine blandt de 10 bedste i verden. Den 32-årige Haye er nummer fire, mens den kun 25-årige og 2,06 meter høje Fury er nummer ni.
 
Kampen bliver bliver bokset i The Manchester Arena med plads til 21.000 tilskuere. En kapacititet der næppe er nok til det største nationale sværvægtsbrag i England siden Lennox Lewis mod Frank Bruno. Britiske medier taler allerede om en kamp til mere end 10 millioner pund – 86 millioner kroner.
 
Selvom Haye er 15 centimeter lavere end Fury og normalt vejer mere end 15 kilo mindre, så er han klar favorit hos bookmakerne. Chancefordelingen er cirka 75-25 i procenter.

Seneste historier