09.05 Smaadal vs Mihajlovic

Norske Simen Smaadal skal i ringen mod serbiske Srdjan Mihajlovic, når han den 19. maj bokser sin anden kamp i bar overkrop.Den 35-årige serber har bokset syv professionelle kampe. De fem første blev vundet på hjemmebane i Serbien, mens de to seneste kampe, der er blevet bokset på udebane i Italien og Frankrig, er endt med nederlag på point.”Jeg har fuld tillid til, at Sauerland skaffer en modstand, som gør, at det bliver en god kamp, som jeg kan få udbytte af,” siger Simen Smaadal til Verdens Gang.Den 22-årige nordmand er imponeret over, at han skal bokse ved det store stævne, hvor hovedkampen står mellem Mikkel Kessler og Allan Green.”Det bliver et af de største stævner i Europa i år. Jeg ved, hvor stort det er, men jeg prøver ikke at tænke for meget på det. Jeg må koncenterer mig omd et, jeg skal gøre i ringen. Der kommer mange mennesker og et stort pres. Det glæder jeg mig til,” siger Simen Smaadal.Den professionelle debut, der fandt sted den 21. april i Frederikshavn, blev overstået allerede i 1. omgang. Simen Smaadal er da også klar over, at det ikke var nogen verdensmester, han blev sendt i ringen mod i sin debut.”Jeg er fuldstændig klar over, hvilken type modstander jeg mødte, og hvor dårlig han var. Jeg fik den modstand, jeg fik, og gjorde det arbejde, jeg skulle,” siger han.

Seneste historier