Giovanni De Carolis (24-6, 12 KO) vandt lørdag aften den almindelige WBA-titel i supermellemvægt, da han på udebane i Tyskland stoppede den regerende mester Vincent Feigenbutz (21-2, 19 KO) i 11. omgang.
Det er et resultat, der godt kan vække stolthed i det nordlige Århus, for i 2010 var De Carolis nemlig en tur i Smilets By i Østjylland, hvor han mødte Lolenga Mock i en kamp om EU-titlen. Det var en kamp, som danskeren efter 12 jævnbyrdige omgange vandt på point.
Aftenens titelkamp mod den kun 20-årige Feigenbutz var en returkamp efter en meget jævnbyrdig kamp i oktober, og denne gang bliver afgørelsen også en smule kontroversiel, selvom afgørelsen ikke var op til de tre sidedommere. Den unge tysker var blevet rystet, og italieneren overdængede ham med slag, inden kamplederen gik imellem. Et af slagene var dog et meget tydeligt slag i nakken, hvilket promotor Wilfried Sauerland højlydt beklagede sig over.
Foto: Søren Woller.