Det blev til karrierens andet nederlag for Reda Zam Zam (27-2, 13 KO), da han i aften boksede mod argentineren Guido Nicolas Pitto (16-1, 7 KO). En modig kæmpende Zam Zam blev stoppet i ottende omgang.Kampen tegnede på forhånd som den mest lige matchede på undercardet, og det kom til at holde stik. kom med kun et enkelt nederlag på rekordlisten. Selvom det var i den seneste kamp, så var lignede han på forhånd et stort skridt op for Reda Zam Zam i hans comeback.Danskeren med de libanesiske rødder lagde da også forsigtigt ud. Den højere argentiner havde svært ved at udnytte sin rækkevidde mod den hurtigere og teknisk stærkere Zam Zam. Modsat lykkedes det Århus-bokseren at få nogle dybe stød ind, når han rykkede fremad. Pitto skiftede konstant mellem at have sin venstrehånd ved kæben og hængende ned langs siden i bedste Carl Froch-stil. En god omgang til Zam Zam, der virkede skarp. Pitto fik næsten ingen træffere ind i omgangen.Det gik bedre for argentineren fra anden omgangs start. Han havde lidt bedre succes med jabbet, men Zam Zam kom dog ind på kroppen af sin modstander og leverede fint arbejde både højt og lavt på de indre linjer. Argentineren havde endnu ikke regnet sin modstander ud.Pitto lagde aggessivt ud i tredje omgang og havde succes med det. Zam Zam blev presset tilbage og måtte tage mod en del træffere , men midt i omgangen kom danskeren bedre med. Begge boksere forsøgte sig med mange slag, men meget af det ramte ikke deres mål. Set med rød-hvide briller kunne omgangen gå til Zam Zam. Uden briller lignede den en argentinsk gevinst.I fjerde omgang viste Zam Zam, at boksning ikke bare er slag, men også smukke undvigelser. Pitto fyrede 10-15 slag af, der alle blev undviget med en tyrefægters elegance. Den mere aktive argentiner ramte dog mest i omgangen, og med seks omgange igen lignede det et vendepunkt i kampen.Femte omgang bekræftede det indtryk og efter 45 sekunder blev Zam Zamn rystet. Pitto fulgte op og dominerede sin modstander resten af omgangen. Et venstre hook klippede danskeren rent med godt et halvt minut tilbage, og han vaklede baglæns på usikre ben meget rystet. Det lykkedes ikke, at få Zam Zam i gulvet, men kampen havde tydeligvis skiftet karakter, og det var en modløs dansker, der gik mod ringhjørnet.Brian Mathiassen må have talt dunder mellem omgangene, for det var en meget fokuset Zam Zam, der kom ud til sjette omgang. Han var aggressiv og forsøgte benhårdt at vende slaget. Modløsheden var ikke at finde i øjnene, og selvom Zam Zam tabte omgangen, kunne han gå i ringhjørnet efter den med optimisme i sindet.I syvende omgang blev Zam Zam fanget foroverbøjet i hjørnet og Pitto straffede ham brutalt med 3-4 overhåndsslag med højrehånden. Kort efter tabte Zam Zam tandbeskytteren, og det lignede en bevidst handling for at skaffe tid. Med få sekunder igen blev Zam Zam igen rystet og vaklede baglæns mens han vinkede afværgende med højre handske. Han blev dog mirakuløst reddet i det øjeblik og fik et minut at blive klar i.Argentineren vidste, at det ikke ville være nok og kastede sig over danskeren, da ottende omgang begyndte. Han sendte en byge af slag mod en forsvarsløs Zam Zam, der presset mod tovene forsøgte at undgå slagene, men det var nyttesløst. Publikum begyndte at pifte for at få kampen stoppet, og efter 0:22 forbarmede kampleder Jan Christensen sig over Zam Zam og vinkede kampen af.