tirsdag, 10. september 2024

08.12 Storm: Jeg er i kanonform

For den 24-årige letsværvægter Kristoffer Storm er det en drøm, der går i opfyldelse, når han i aften bokser sin første kamp med bar overkrop. Ved stævnet i Herning skal Storm i ringen mod den erfarne tjekke Tomas Kugler, og efter en træningslejr i Tyskland er danskeren i god form.”Jeg har aldrig været i så god form. Og jeg har lært at passe bedre på mig selv,” siger Kristoffer Storm, der nærmest plagede sig til en professionel kontrakt. Da Sauerland ikke reagerede på flere af Storms henvendelser, mødte han ganske enkelt op i træningslokalerne i Tyskland for at træne med. Det gav bonus.”Jeg var med i træningslejren i tre uger. Det var god sparring, så jeg er i kanonform. Jeg måtte selv betale for maden, men de betalte for mit hotelværelse. Det var luksus,” siger Kristoffer Storm. Han har længe haft drømmen om at blive professionel, og nu går den endelig i opfyldelse.”Det er jo det her, jeg vil. Jeg har altid haft drømmen om at bokse professionelt og blive verdensmester,” siger Kristoffer Storm. Foto: Wende.

Seneste historier