Rudy Markussen vil satse på en titelkamp i letsværvægt. Efter den lette sejr lørdag aften over ungarske Daniel Regi slog Rudy Markussen fast, at han ikke længere kan klare vægten til supermellemvægt.”Jeg kan ikke klare supermellemvægt længere. Sidste gang sad jeg i sauna i tre dage. Jeg havde det meget bedre denne gang,” siger Rudy Markussen, der følte sig meget tappet for kræfter, da han i februar gik i ringen mod Brian Magee.Om promotor Sauerland er indforstået med Rudy Markussens beslutning om at gå en vægtklasse op, tager danskeren ikke så tungt.”Det er der kun én, der bestemmer, og det er mig,” siger Rudy Markussen.Allerede efter få sekunder i aftenens kamp blev Daniel Regi sendt til tælling. Markussen fulgte effektivt op og gjorde kampen færdig allerede i 1. omgang. Men selvom det gik stærkt, forsøgte Rudy Markussen hele tiden at bevare det kølige overblik.”Mange gange har jeg været for ivrig. Denne gang prøvede jeg at kontrollere min iver og ikke slås for meget,” siger Rudy Markussen, der stadig har to kampe tilbage af sin aftale med Team Sauerland.Målet er en titelkamp, men Rudy Markussen har også en anden motivation for at fortsætte karrieren.”Som min situation er lige nu, må jeg også tænke på de som et arbejde. Jeg skal tjene nogle penge,” siger han. Foto: Wende.