08.12 Lihaug v Racz i Brøndby

Tim-Robin Lihaug (14-1, 8 KO) kommer til at stå over for en ungarsk modstander, når der på lørdag er Nordic Fight Night i Brøndby Hallen.
 
Modstanderen bliver den 20-årige Jozsef Racs (5-4, 1 KO). En bokser med en ikke udpræget prængende rekordliste, men det skal man ikke lade sig narre af, mener nordmanden.
 
“Det er let at se sig blind på Racz’ rekordliste. Jeg har set hans kampe, og han er bedre, end tallene viser. Han er ung og sulten, og han kommer lige fra en sejr i en titelkamp, så jeg må tage ham seriøst,” siger Tim-Robin Lihaug ifølge en pressemeddelelse.
 
Jozsef Racz vandt i sin seneste kamp den ubetydelige GBC Youth-titel, da han på udebane i Tyskland besejrede Misha Manukyan.
 
Foto: Wende.

Seneste historier