tirsdag, 10. september 2024

08.12 Kessler tævede Magee

Det blev som forventet en let dag på kontoret for Mikkel Kessler. Allerede i 3. omgang havde han givet Brian Magee så mange klø, at kampen blev stoppet og Mikkel Kessler udråbt som WBA’s nye ”almindelige” mester i supermellemvægt.Det var en relativt rolig åbning på kampen. Magee forsøgte at gå fremad og erobre ringens midte, mens Kessler lurede på åbninger, han kunne udnytte til at score point med sit jab. I de første tre minutter brugte bokserne det meste af tiden på at se truende ud over for hinanden, men Kessler kom dog ind med nogle jab – de fleste dybt – og mod slutningen en enkelt højre dybt.Det dybe arbejde havde dog sat sine spor, og i 2. omgang var der fæle klø til nordireren. Tidligt i omgangen sørgede en højre til solar plexus for massiv larm i Jyske Bank Boxen, da Magee gik i gulvet. Han kom op, men han var mør, og Kessler gik nu massivt efter hans mave. Der var flere tæv i vente, og mod slutningen af 2. omgang måtte han igen i gulvet.Publikum havde derfor lugtet, at det nok næppe ville vare længe, og det gjorde det da heller ikke. Allerede tidligt i 3. omgang fandt Kessler igen vej til Brian Magees mave, og igen gik den 37-årige nordirer i gulvet. Denne gang forskånede kampleder Luis Pabon ham for flere øretæver.Med sejren er Mikkel Kessler nu officiel udfordrer til André Ward, der sidder på WBA’s supertitel i vægtklassen. Foto: Wende.

Seneste historier