lørdag, 12. juli 2025

08.12 Ceylan påvirket af sygdom

Dennis Ceylan har været slemt præget af, at hans faste træner, Frank Holm, gennem længere tid har været syg. “Det er så slemt, at han skal have en ny nyre. Nu er han heldigvis udskrevet igen, men jeg må indrømme, at da han lå på hospitalet, fik jeg ikke trænet ordentligt,” siger Dennis Ceylan til JP Århus. Træneren skal have en ny nyre fra sin søster, men i mellemtiden er hn klar til at piske rundt med Ceylan, så han kan være i god form til aftenens kamp.”Lige nu er Frank Holm klar nok til at piske mig i træningslokalet. Han har været benhård, efter han er blevet udskrevet, så min form er okay,” siger Dennis Ceylan. Modstanderen i aftenens kamp er spanieren Antonio Rodriguez, som har fem sejre, fem nederlag og fire uafgjorte kampe på rekordlisten. Ceylan kender ikke meget til ham.”Jeg har endnu ikke set nogen af hans kampe. Jeg ved, at der ligger noget på YouTube, men jeg har ikke lyst til at kigge på det, for så bliver jeg bare nervøs. Jeg ved, at jeg kan slå ham. Lige nu er jeg ved at blive bygget op som professionel, så det er ikke den stærkeste bokser, jeg har mødt,” siger Dennis Ceylan.Foto: Wende.

Seneste historier