Dennis Ceylan var ivrig mod slutningen af sin kamp mod spanske Antonio Rodriguez. Danskeren var overlegen, og han jagtede en knockout. Den kom dog ikke. “Det er måske et af mine problemer, at jeg ikke er så tålmodig. Jeg vil gerne vise, hvad jeg kan,” siger Dennis Ceylan. Den 23-årige dansker er klar over, at netop tålmodigheden er noget af det, han skal arbejde mere på at forbedre i fremtiden.”Jeg skal lære at slappe noget mere og lade være med at blive irriteret, fordi min modstander er lidt akavet,” siger Dennis Ceylan, som var glad for publikums store opbakning.”Når man kan høre publikum, vil man gerne vise noget mere,” siger Dennis Ceylan.Foto: Wende.