tirsdag, 17. juni 2025

08.11 Palle vil sikre Mock en VM-kamp

Der er ingen tvivl om, at Mogens Palle lørdag aften heppde højlydt på Giovanni De Carolis (24-7-1, 12 KO), da italieneren i Tyskland satte sin WBA-titel i supermellemvægt på spil mod Tyron Zeuge (19-0-1, 11 KO). En italiensk sejr ville have givet danske Lolenga Mock gode muligheder for en titelkamp, men De Carolis blev stoppet og måtte give titlen videre til Zuege, der er i stald hos Team Sauerland.
 
Det har dog ikke fået Mogens Palle til at droppe drømmen om en titelkamp til den 44-årige Lolenga Mock. Han vil nu sende tyskerne et tilbud om en kamp mellem de to boksere på dansk grund.
 
“Jeg tvivler på, at de vil sende Zeuge herop, men så vil vi være klar til at bokse kampen som et frivilligt titelforsvar i Tyskland,” siger Mogens Palle til TV 2 Sporten.
 
Foto: Thomas Sjørup.

Seneste historier