Når Rudy Markussen går i ringen den 20. november i Herning bliver det på dansk licens. Supermellemvægteren, der ellers boksede på østrigsk licens i sin comeback-kamp, har fået redet trådene ud med DPBF.
“Vi er glade for at byde Rudy velkommen tilbage i den danske boksefamilie. Det er her han hører til”, siger formanden for DPBF Michael Seemann.
Der er også tilfredshed hos Sauerland Event.
“Vi er glade for, at Rudy har sin licens tilbage, og vi ser frem til at arbejde tæt sammen med DPBF i fremtiden”, sigerpromotor Nisse Sauerland i en pressemeddelelse.