Der bliver alligevel ikke nogen kamp i Finland til danske Ole “Buller” Carlsen i den kommende måned.Ole Carlsen skulle have været i ringen mod finske Aki Slesamaa (7-1, 3 KO) ved et stævne i Finland, men danskeren har nu meldt afbud. Det er en skade i armen, der er årsagen til, at kampen ikke bliver en realitet, og at den finske promotor nu i stedet må på udkig efter en ny modstander til sin bokser.
28-årige Ole Carlsen har bokset to professionelle kampe, og de har begge fundet sted i forbindelse med Johan Kimoses stævner i 2012. Begge sejre er kommet på point, og den seneste fandt sted i november sidste år.
Foto: Facebook.