Patrick Nielsen leverede lørdag aftens karrierens flotteste indsats og sikrede sig sin bedste sejr til dato, da han gennem alle 12 omgange viste sig at være et niveau bedre end polske Patrick Majewski.De gjorde ellers deres ypperste, de tre polakker på anden række, der taktfast og efter bedste evne heppede Patrick Majewski op i ringen. Desværre rakte deres råben ikke ret langt, men det problem kunne den lettere visne nordmand, der sad ved siden af, heldigvis hjælpe med. Nok ser Patrick Nielsen nuttet ud, men at han skulle ligne en kat, der i øvrigt burde dræbes, har han nok ikke hørt før.Allerede i 2. omgang begyndte den fulde nordmand at kløjs i sin hjemmelavede slagsang, og i 4. omgang opgav han halvvejs og begyndte i stedet at trutte lystigt i sit medbragte horn. Heppekoret var dermed på nogenlunde samme niveau som bokseren. Patrick Majewski var ankommet til Frederikshavn med forhåbninger om en sejr, men der var omtrent lige så lidt krudt i den polske bokser som i hans nye tilhænger. På intet tidspunkt lykkedes det Patrick Majewski at få sin danske navnebror sat under pres. Patrick Nielsen havde læst på lektien, og han sørgede for at undgå enhver form for infight. I stedet holdt han sig på afstand og scorede flittigt med sit højre jab, mens han flere gange effektivt straffe polakken med effektive kontrastød med sin venstre.Den taktik holdt den 22-årige dansker sig stramt til gennem alle 12 omgange, og det var medvirkende til, at han kunne skrive karrierens foreløbig bedste sejr på rekordlisten. Desuden kan han glæde sig over karrierens bedste indsats, for nok så Majewski helt og aldeles ufarlig ud, men det skyldes i høj grad, at den unge dansker denne gang formåede at holde sig til den fastlagte taktik og holdt hovedet koldt.”Det var min plan at holde jabbet i gang og ramme ham dybt for på den måde at få ham ned i tempo. Det må man sige lykkedes meget godt,” lød det efter kampen fra Patrick Nielsen.Med sejren forsvarede danskeren sin WBA I/C-titel i mellemvægt, og han vandt desuden den tilsvarende titel hos WBO. Desuden kan han se frem til at avancere på verdensranglisterne hos flere af de betydende verdensforbund.Den 33-årige polak virkede i det hele taget betydeligt farligere på papiret, end han gjorde i ringen. Bag de flotte rangeringer og den pæne rekordliste gemte sig en primitiv bokser, hvis eneste reelle våben er at skære ringen af for sin modstander og på den måde køre ham over med fysikken. Det lykkedes aldrig rigtigt hverken helt eller halvt, og han måtte i stedet finde sig i at hilse på Patrick Nielsens jab flere gange, end nogen af danskerens hidtidige modstandere.”Jeg havde fået at vide, at han var meget stærk på halvdistancen,” forklarede Patrick Nielsen om grunden til den for ham lidt alternative taktik.I 5. omgang var Patrick Nielsen endda på vej til at gøre det hele færdig før tid. Majewski kiksede et slag, og den venstre, som danskeren sendte retur som kontra, sendte polakken på halen. Et efterfølgende forsøg på rette op på stillingen, lykkedes ikke, og Patrick Nielsen kunne stille og roligt køre en sikker pointsejr hjem.119-108 stod der på to dommersedler, mens den tredje dommer gav en enkelt omgang ekstra til polakken. Det var et resultat, der behagede den ubesejrede dansker.”Når man ser på ham, så er der ikke nogen tvivl om, at han er en top-50-bokser. Han har bokset i lang tid, han har haft mange kampe i USA, og han har trænet i lige så lang tid som mig op til denne kamp,”sagde Patrick Nielsen efter sin helt igennem opløftende indsats.Brækhus overvandt problemerI stævnets anden hovedkamp lykkedes det Cecilia Brækhus at overkomme problemer i indledningen af sin kamp mod Oxandia Castillo fra Den Domenikanske Republik. Den blot 18-årige domenikaner har ved tidligere lejligheder bevist, at hun er i besiddelse af et solidt punch, og det fik den tredobbelte norske verdensmester lov at mærke i kampens indledende runde.Brækhus fik tydelig respekt for den enorme power, men i løbet af nogle få runder lykkedes det hende at få bedre styr på den regerende WBO-verdensmester i vægtklassen over Brækhus’, letmellemvægt. Den rigtige afstand blev fundet, og så snart det var sket, var der ingen tvivl om, hvem der var den bedste bokser. Nuvel, Brækhus havde fortsat stor respekt for den power, der var i de 18-årige næver fra Den Domenikanske Republik.Det var dog en power, der kom mindre og mindre til udtryk, og i 8. omgang var Castillo begyndt at holde så meget, at hun stod til alvorlige skældud hos den engelske kampleder Mickey Vann. I den efterfølgende omgang kunne hun ikke nøjes med en skideballe. Brækhus ramte hende med flere solide træffere til hovedet, og Mickey Vann valgte resolut at vinde kampen af.Det var en beslutning, der fik humøret til at ryge i top hos de norske tilskuere, der på trods af, at Frederikshavn vist nok stadig er under dansk styre, virkede klart i overtal i arenaen. Og det skyldtes ikke udelukkende, at der på de forreste rækker blev drukket dansk rødvin direkte af flasken. Det skyldtes også, at publikumsdarlingen Brækhus var den tredje nordmand ud af lige så mange mulige til at sikre sig en sejr ved lørdagens stævne.Tidligere havde både Simen Smaadal og Tim-Robin Lihaug gjort det samme, om end det var sket på meget forskellige måder. Smaadal, der nu er rykket en vægtklasse ned til supermellemvægt, udbyggede rekordlisten til 7-0, 2 KO, efter en pointsejr over letten Olegs Fedotovs. Kampen var betydeligt mere underholdende, end den var velbokset, og med Smaadals relativt klare sejr fulgte endnu en tegn på, at han trods sin status som ubesejret ikke går nogen stor fremtid i møde inden for den professionelle bokseverden. Dertil er hans talent ganske enkelt for begrænset.Toppen når Tim-Robin Lihaug sikkert heller ikke, selvom han slap betydeligt bedre fra sin kamp mod bulgarske Tzvetozar Iliev. Det var Lihaugs første tur i ringen, siden han i foråret fik smæk af Oscar Ahlin, men den plet blev effektivt vasket væk. Faktisk tog det Lihaug mindre end ét minut at sende sin bulgarske modstander til drømmeland.Foto: Wende.