torsdag, 16. januar 2025

08.07 Sauerland bød 4 mio. for Kessler

Folkene bag Team Sauerland har for nylig været i Danmark og holdt flere møder med Mikkel Kesslers repræsentanter. I samme anledning har Sauerland forsøgt at købe Mikkel Kessler fri af kontrakten med Team Palle. Men de tilbud, som Sauerland er kommet med, har ikke behaget Mogens Palle.

“De er kommet med to tilbud. Det første lød på 250.000 euro (1,87 mio. kr). Det er helt til grin. Specielt når jeg ser på, at Mikkel med Sauerlands nye tiltag kan tjene op mod 50 mio. kr.,” siger Mogens Palle til Ekstra Bladet.

Anden gang blev tilbuddet forhøjet.

“Ja, men det er slet ikke tilfredsstillende. De har tilbudt 750.000 dollar (fire mio. kr). Og det er langt fra rimeligt nok til, at vi kan og vil acceptere at slippe Mikkel,” siger Mogens Palle, der ikke over for Ekstra Bladet vil komme med noget tal på, hvad der skal til for at få Mikkel Kessler ud af sin kontrakt.

Ifølge knock-out.dk´s oplysninger kræver Mogens Palle i størrelsesordenen 30 mio. kr. for at slippe Mikkel Kessler.

Seneste historier