Efter kampen mod Evander Holyfield lignede Brian Nielsen ikke umiddelbart en mand, der var klar til flere kampe i ringen. Alligevel vild en 46-årige danske boksebamse ikke afvise, at han kunne finde på at gå i ringen endnu en gang.
”Det vigtigste var, at publikum var tilfredse, og det var der i hvert fald nogle, som var. Så jeg kunne godt finde på at tage en kamp mere,” lød det fra Brian Nielsen.
Mens Evander Holyfield snakkede om, at kampen i København skulle være endnu et skridt på vejen mod en ny kamp om verdensmesterskabet, var målsætningerne nogle helt andre hos Brian Nielsen. Her handlede kampen mest om at bevise over for omverdenen, at han ikke er fed og færdig.
”Der har været så mange kritikere. Nu må jeg da efterhånden have lukket røven på nogle af dem, selvom jeg fik nogle over nakken,” sagde Brian Nielsen.