07.12 Rudy: Skal være fokuseret

Det er ikke meget, Rudy Markussen ved om den mand, han i morgen skal i ringen mod ved stævnet i Jyske Bank Boxen i Herning.”Jeg ved ikke en skid,” svarer Rudy Markussen, da han bliver spurgt om kendskabet til morgendagens modstander, ungarske Daniel Regi.”Jeg har set hans rekordliste, og jeg har set et par kampe med ham, men det er ikke noget, jeg går så meget ud fra,” siger Rudy Markussen.På papiret ligner det en relativt overkommelig dansk sejr, men Rudy Markussen hopper ikke på, at det skulle blive let. Han vil gå seriøst til opgaven.”Ud fra det, jeg har set, har han nogle tætte parader. Det værste, man kan gøre, er at gå op og undervurdere en modstander. Man skal være 100 procent fokuseret som i alle andre kampe,” siger Rudy Markussen.Danskeren, der ikke har bokset siden nederlaget til Brian Magee i februar, vejede ind på 79,0 kilo. Et stykke over grænsen til hans normale vægtklasse, supermellemvægt, men det er der en helt naturlig grund til.”Han har bokset alle sine kampe i letsværvægt, så kunne jeg lige så godt veje lidt mere,” siger Rudy Markussen. Foto: Wende.

Seneste historier