lørdag, 12. juli 2025

07.12 Alms vs. Loginovs

Stephan Alms får en lettisk modstander, når han lørdag den 15. december bokser sin tredje kamp som professionel. Ved Euro Events stævne i Aalborg skal Alms i ringen mod den 24-årige Andrejs Loginovs, der har mange kampe på rekordlisten. Loginovs har 12 sejre – heraf de fem på knockout – 23 nederlag og en enkelt uafgjort kamp, mens Alms har vundet begge sine kampe. Dansk-tyskeren ser frem til kampen, og han tror på, at han har midlerne til at besejre letten. “Jeg har en stor vilje, en god fysik og en stor slagstyrke, men jeg har også min tyske disciplin med mig i bagagen. Jeg er opdraget til at have selvdisciplin, og det er en kæmpe fordel at have som bokser,” siger Stephan Alms ifølge en pressemeddelelse. Foto: Euro Event.

Seneste historier