På trods af den sikre pointsejr over bulgarske Radoslav Mitev var det ikke en ovenud tilfreds Kasper Bruun, der gjorde status efter kampen i London i fredags.”I starten kørte det bare ikke for mig. Jeg kunne godt mærke, at det er lang tid siden, at jeg har været i ringen, og jeg var nok også lidt bekymret for, om jeg havde luft til alle seks omgange, fordi jeg først havde fået kampen ret sent. Men der havde jeg i hvert fald ikke nogen problemer, og jeg havde masser af luft til sidst,” siger Kasper Bruun.Efter de seks omgange vandt Kasper Bruun (15-0-1, 3 KO) med cifrene 60-54, men han måtte i pausen mellem 2. og 3. omgang tage imod et regulært møgfald fra sin træner, Søren Larsen.”Det var nok også rigtigt nok, fordi det ikke fungerede indtil da. Men i de sidste omgange fik jeg danset langt bedre omkring ham på benene, og jeg fik også sat mine slag bedre sammen, så jeg er godt tilfreds,” siger Kasper Bruun.Foto: Euro Event