Svenske Anthony Yigit (5-0, 1 KO) satte en streg under, at han er nordens største talent, da han udklasserede hviderusseren Andrei Staliarchuk (11-20-2, 2 KO) efter seks omgange med 60-54, 60-54 og 60-53.
Efter en rolig 1. omgang havde svenskeren sin modstander rystet i de næste tre minutter, men Staliarchuk klarede sig igennem. Derefter lignede de i store dele af kampen ren overlevelseskamp for hviderusseren, der løb baglæns og forsøgte at undgå de svenske næver. I korte sprint angreb Staliarchuk dog, men det var reelt aldrig farligt.
Efter kampen jublede hviderusseren med armene i vejret tydeligt tilfreds med at gå tiden ud. Kampen var underholdende, men udtryk for en trist tendens i Team Sauerlands matchmaking, hvor stalden går efter billige modstandere fra Østeuropa i stedet for at skabe underholdende kampe. Desuden er det ikke godt for bokseres udvikling, når modstanderen bare løber og ikke forsøger på at skabe en kamp. Så Sauerland må sætte et talent af Yigits kaliber op i helt andre matchninger.