lørdag, 19. april 2025

07.09 Lynggaard forbereder sig på svær debut

Hvis alt går som planlagt, skal Andreas Lynggaard den 26. september debutere som professionel ved et stævne i Berlin.
 
I det regi, hvor Andreas Lynggaard i givet fald skal indlede sin professionelle karriere, er det dog langt fra nogen selvfølge, at tingene går som planlagt. Men den 21-årige mellemvægter er i fuld gang med forberedelserne til debutkampen, som efter planen skal være mod tyskeren Andy Thiele. En mand, der har bokset 33 professionelle kampe.
 
“Det bliver en svær start, men han har dog tabt de fleste,” siger Andreas Lynggaard til Lolland Falster Folketidende.
 
At Andy Thiele har tabt de fleste af sine kampe er ingen overdrivelse. Faktisk har han blot vundet en enkelt gang, og hele 30 gange har han tabt. Han er en tredjerangs tomatocan, som enhver bokser med blot et rimeligt niveau vader hen over. Det får dog ikke danskeren til at tage let på opgaven.
 
“Jeg ser ham bokse på Youtube, og jeg har læst en del om ham,” siger Andreas Lynggaard.
 
Lynggaard er kommet under vingerne på Robert Larsen, der angiveligt også selv har planer om at debutere ved stævnet i Berlin. Larsens debut er dog blevet udskudt et par gange – faktisk har den været undervejs siden 2002.
 
Privatfoto/Facebook

Seneste historier