tirsdag, 15. oktober 2024

07.05 Brian Nielsen blev udbokset

Lad det være sagt med det samme: Boksemæssigt var der klasseforskel på Brian Nielsen og Evander Holyfield. Hvis legenden Holyfield samtidig havde haft luft til at bokse mere end syv omgange, ville han være en farlig udfordrer.

Holyfield lagde ud i fin stil, mens danskeren på intet tidspunkt kom ind med træffere. Brian Nielsen virkede efter den lange pause uskarp, og Holyfield vandt omgangene uden at overanstrenge sig.

I 3. omgangs sidste sekund blev Brian Nielsen sendt i gulvet med et drønende venstre hook. Han kom dog op, og kampen fortsatte. Men i de efterfølgende omgange var Brian Nielsen underligt passiv. Han stod i et hjørne og tog imod træffere.

Men efter 7. omgang var det som om, Holyfield gik i stå. Både i 8. og 9. omgang kom Brian Nielsen klart bedre med, og Holyfield lignede en mand, der var løbet tør for kræfter.

Det var han dog ikke helt. I 10. omgang blev Brian Nielsen trængt op i ringhjørnet og overdænget med slag. Det fik den schweiziske kampleder til at bryde ind og stoppe kampen til fordel for den tidligere verdensmester.

Seneste historier