07.04 DABU-formand: Ikke alle er begejstrede

Det er noget ganske nyt, at de danske mesterskaber for amatørboksere bliver suppleret med professionelle kampe. Men sådan bliver det, når Euro Event i aften arrangerer sit første stævne i forlængelse af DM-semifinalerne for amatører.”Interessen for amatørboksningen har været vigende fra medierne og publikums side, så nu prøver vi det,” siger DABU-formand Benny Jørgensen til Jyllands-Posten om årsagen til samarbejdet.Formanden erkender dog, at det ikke er alle, der løber rundt med armene i vejret og jubler over udsigten til, at amatørerne og de professionelle skal til at arbejde tættere sammen.”Ikke alle i amatørbaglandet er begejstrede, men det er min vurdering, at det er godt for vores sport, at der kommer fokus på den. Det hjælper profferne med til. De trækker publikum til, og så er det op til vores boksere at vise, at de er værd at se på,” siger Benny Jørgensen.

Seneste historier