07.04 Bruun måtte slås for sejren

Kasper Bruun måtte slide hårdt for sejren, da han lørdag aften åbnede Euro Events debutstævne med en pointsejr over georgiske Nugzar Margvelashvili.Kasper Bruun åbnede kampen fint i de første omgange, hvor han via jabs, undvigelser og en række pointgivende stød holdt georgieren beskæftiget. Der var tale om nydelig boksning, hvor Bruun så ud til at have hævet niveauet på sin boksning i forhold til sine seneste kampe.I 3. omgang faldt danskeren imidlertid i kadance. Her var det pludselig Margvelashvili, der havde teten og bestemte. Han var endda så flabet, at han til tider smed paraderne og i overlegen stil prikkede sit jab ind i hovedet på danskeren.Kasper Bruun kom til gengæld godt tilbage i 4. omgang. Nu lykkedes det ikke længere Margashvilli at undvige, og Bruun fik afleveret flere gode serier både højt og dybt. Mod omgangens slutning gik en dyb venstre rent ind hos georgieren, der måtte til tælling. I de efterfølgende omgange forsøgte Bruun ivrigt at følge op på gulvturen, Han slog hele tiden dybt til det sted, hvor det omgangen forinden var lykkedes ham at sende modstanderen til tælling. Margashvilli lagde sig dog ikke ned, og han var skarp nok til selv at sende en lang række slag og serier afsted mod Bruun.Inden kampens sidste omgange var Kasper Bruun solidt foran på point. I næstsidste runde var Bruun ikke uheldig med at undgå at få tratrukket et point for at kaste rundt med sin modstander, og han fortsatte med at score mest i de sene runder, selvom han aldrig for alvor fandt tilbage til stilen fra kampens første omgang.Sidste omgang blev et blodbad, da begge boksere blødte fra skader i hovedet. Men Bruun holdt hovedet koldt og kæmpede sejren hjem.Sejren var aldrig i fare, og både Søren Saugmann, Ove Ovesen og Hans Larsen havde de samme cifre: 79-72. Knock-out.dk scorede kampen 78-73 til Kasper Bruun.Med sejren udbyggede Kasper Bruun rekordlisten til 13-0-1, 3 KO.

Seneste historier