Det er nu mere end et år siden, at Puriya Haidari (6-1, 3 KO) senest har været i ringen. Det er dog ikke helt frivilligt, at den 29-årige weltervægter har holdt en så lang pause fra sin sport.
“En kæmpe håndskade forhindrer mig stadig i at træne, så ingen kamp i 2014 alligevel. 2013 var et travlt år, men det er synd at sige det samme om 2014,” skriver Puriya Haidari på Facebook.
I sin seneste kamp i oktober 2013 tabte Haidari på point til Kim Poulsen i Kolding, men det betyder ikke, at han har mistet modet. Han sigter efter at vende tilbage til bokseringen.
“Der er lagt planer for 2015. Glæder mig til at vise, hvad jeg kan,” skriver Puriya Haidari.
Foto: Wende.