tirsdag, 8. juli 2025

06.11 Patrick Nielsen spærret inde i Berlin

Offentligheden kommer ikke til at se meget til Patrick Nielsen i dagene op til lørdagens titelkamp i Helsinki.Da Patrick Nielsen i september forsvarede sin WBA I/C-titel ved et stævne i Frederikshavn, skete det efter en mindre heldig indsats, og promotor Nisse Sauerland har derfor vurderet, at den unge dansker har bedst af at blive afskåret fra omverdenen.”Patrick er meget ung og kan let lade sig distrahere. Derfor vil vi have ham til at fokusere 100 procent op til denne kamp, hvilket betyder, at der ikke bliver nogen tur hjem til København for at besøge venner og familie, ingen medieoptrædener, ingen pressekonferencer, ingen offentlig træning og i det hele taget ngen aktiviteter, der kan fjerne hans fokus,” siger Nisse Sauerland til Ekstra Bladet.Patrick Nielsen skal på lørdag møde belgieren Jamel Bahki (24-3-2, 6 KO), og selvom han godt kunne tænke sig lidt mere frihed, accepterer han de hårde krav i træningslejren.”Jeg gør hvad som helst, som min træner og promotor beder mig om, for jeg var så rasende på mig selv efter min seneste kamp,” siger Patrick Nielsen, der vil gøre, hvad der er nødvendigt for at levere en bedre indsats i kampen på lørdag.”Det er selvfølgelig hårdt at være spærret inde hernede i Berlin, men jeg er professionel, og hvis det er det, der skal til, gør jeg selvfølgelig også det,” siger Patrick Nielsen.Foto: Photo Wende.

Seneste historier