06.11 Fruensgaard-brødrene på kontrakt hos Palle

De nordjyske tvillinger, Morten og Kasper Fruensgaard, har fået en meget rutineret mand til at tage sig af deres professionelle karrierer. De to 25-årige boksere, der efter planen skal debutere i Hvidovre den 25. november, har skrevet under på en managerkontrakt med Mogens Palle.”I første omgang har jeg gjort det for at redde dem ud af det forhold med Robert Larsen,” siger Mogens Palle.Fruensgaard-brødrene havde i første omgang lavet en aftale med Robert Larsen, men han besluttede sig for at stoppe som aktiv i professionel boksning.Mogens Palle afviser imidlertid, at kontrakterne med de to boksere er ensbetydende med, at han selv vil begynde at arrangere stævner igen. Han har heller ingen konkrete planer om, hvad der skal ske med Fruensgaard-brødrenes karrierer efter debuten senere på måneden.”Jeg kan ikke rigtigt lægge langtidsplaner i min alder,” siger 77-årige Mogens Palle med et grin.Han tror dog på, at tvillingerne kan gå hen og gøre en fornuftig figur som professionelle boksere.”Jeg vil gøre, hvad jeg kan for dem. Det er to flotte fyre, og det er første gang herhjemme, at vi har to brødre i kongeklassen,” siger Mogens Palle.

Seneste historier