lørdag, 19. april 2025

06.10 Froch v Kessler III 31. januar?

Den engelske promotor Eddie Hearn, der har Carl Froch under sine vinger, åbner nu for den mulighed, at der kan blive tale om en tredje krig mellem hans engelske bokser og danske Mikkel Kessler.
 
Froch, der i dag er både WBA- og IBF-verdensmester, skal efter planen i ringen igen den 31. januar, men det ligger endnu ikke fast, hvem modstanderen bliver.
 
“Mikkel Kessler er helt sikkert en mulighed, og jeg taler med hans promotor hele tiden,” siger Eddie Hearn ifølge boxingscene.com.
 
Hvis Kessler bliver modstanderen, må Froch sandsynligvis sige farvel til IBF-bæltet. Det skyldes, at James DeGale er officiel udfordrer til denne titel, og at han dermed kan gøre krav på en kamp om bæltet. Men også DeGale er inde i billedet til en kamp mod Froch.
 
“O2 Arena er reserveret til den 31. janur, og det kan være, det bliver Froch-Kessler III, eller det kan blive Froch mod DeGale, men jeg er ikke sikker på noget endnu,” siger Eddie Hearn, der dog også tilføjer, at Froch “ønsker at gøre noget, han kke har gjort før”.
 
Carl Froch har to gange siden kampen mod Kessler i maj 2013 mødt og slået George Groves, men danskeren ikke har været i ringen siden opgøret i London for halvandet år siden.
 
Foto: Wende.

Seneste historier