At verdensforbundet World Boxing Association i en og samme vægtklasse både kan have en verdensmester og en såkaldt “super-champ” er en farce. Faktisk er farcen så stor, at selv forbundet godt kan se, at det er blevet for meget. Derfor bliver det overvejet at droppe “super-champ”-titlerne.WBA’s vicepræsident Gilberto Mendoza fortæller til World Boxing News, at hele konceptet omkring supermestrene skal genovervejes, og at det sandsynligvis betyder, at titlerne bliver droppet.WBA indførte titlen i 2001, hvor Bernard Hopkins, Kostya Tszyu og Roy Jones Jr. blev ophøjet til såkaldt “super-champ”, hvorefter boksere fra anden række kunne kæmpe om forbundets såkaldt “almindelige VM-titel”.

