At promotor Kalle Sauerland og MTG’s sportschef Peter Nørrelund har været i USA for at forhandle om en kamp mellem Mikkel Kessler og André Ward er sket uden den danske (eks-)boksers vidende.
“Jeg har ikke hørt noget om, at de har været i Los Angeles, eller hvor de har været henne. Det er tys-tys med møder, og det har jeg hørt så mange gange før. Derfor har jeg altid sagt, at før der er en kontrakt, så gider jeg ikke høre om det,” siger Mikkel Kessler til DR Sporten.
Til B.T. er meldingen fra Mikkel Kesslers lejr, at man ikke ønsker at kommentere en mulig Ward-kamp, før der ligger et helt konkret udspil på bordet.
Foto: Wende.