lørdag, 2. november 2024

06.02 Froch: Ward er ingen fighter

“Det er de to bedste fightere i supermellemvægt, der møder hinanden”, mener Carl Froch om mødet mellem ham og Mikkel Kessler.Selvom Andre Ward har slået begge boksere i kampen i England i maj, så mener Carl Froch slet ikke, at Ward er en fighter. Englænderen udtrykte stor mangel på respekt for Amerikaneren, som han mener løber for meget og ikke er villig til at gå ind i en rigtig fight. Han er til gengæld langt mere positiv overfor danskeren.”Han bliver stående og kæmper som en mand”, siger Carl Froch.Englænderen indrømmer dog, at Andre Ward rent faktisk havde presset ham tilbage i deres kamp i 2011. Froch angav Wards hurtighed og en taktik, hvor amerikaneren lænede sig ind med hovedet i brystet i ham, som årsagerne.Froch ville ikke udtale sig om mulighederne for at kunne slå Ward i en rematch. Lige nu har han kun en revanche mod Mikkel Kessler i tankerne. Og det bliver en hård modstander, hvis man skal lytte til danskerens beskrivelse af sig selv som bokser.”Den bedste i verden”, løb svaret kækt fra Mikkel Kessler.Danskeren har respekt for englænderen, men ser også svagheder.”Han er langsom, akavet og farlig. Sidste gang var det taktikken at gå frem mod ham. Han er farlig, når han går fremad. Se kampen mod Bute”, siger Mikkel Kessler om Carl Froch.Han henviser til kampen mellem Froch og Lucian Bute i 2012, hvor rumæneren blev stoppet i 5. omgang. Her gik det galt for Bute, da han begyndte at gå baglæns efter at være blevet ramt af en 1-2 kombination i tredje omgang.Kessler mener, at Froch har et farligt uppercut, som han skal passe på. Men han er overbevist om, at han vinder kampen, og han håber på, at det er en Froch i topform, han møder i ringen.”Nogle gange kan man håbe, at modstanderen får noget dårligt at spise op til kampen, at han bliver halvsyg eller sådan noget for at få en lettere kamp. Men det gør jeg ikke denne gang. Han skal være 100 procent i orden. Jeg vil ikke vinde halvt. Det skal ikke være en hjemmebanesejr. Det betyder noget for mig”, siger Mikkel Kessler.

Seneste historier