De svimlende billetpriser til kampen mellem Brian Nielsen og Evander Holyfield er historisk høje. Priser stikker faktisk niveauet fra Evander Holyfields største kampe. Da den aldrende stjerne var på toppen mødte han Mike Tyson to gange, og ved den anden og største af kampene var priserne lavere end til den såkaldte “Legends of the Ring” kamp.
Dengang måtte tilskuerne i det formidable og luksuriøse MGM Grand Garden betale 1500 $ eller ca. 9.500 kr. for de bedste billetter ved ringside. De koster 9.995 kr. ved kampen i marts. Indregner man inflation var det legendariske opgør i 1997 dog dyrere. Så kommer prisen op på 13.000 kr.
Til gengæld kostede de billigste billetter kun 200 $, små 1.300 kr. eller 1.750 kr. incl. inflation mod 4.495 kr. til i marts.
Priserne ved Evander Holyfields seneste kamp mod Frank Botha i april 2010 var mellem 25 $ og 250 $, altså mellem 150 kr. og 1.500 kr.