Når Mikkel Kessler på lørdag skal forsøge at vinde Brian Magees WBA-titel, vil han have mange tusinde tilskuere i Jyske Bank Boxen i Herning i ryggen.Kessler har 11 gange bokset om en VM-titel, og syv af gangene er det foregået i vante omgivelser hjemme i Danmark. Det er noget, der behager den 33-årige dansker.”Jeg kan lide at bokse herhjemme. Der er et godt publikum, og jeg er glad for at bokse i mit hjemland,” siger Mikkel Kessler.Kessler har bokset nogle af sine allerstørste kampe på udebane, og han skynder sig derfor at tilføje, at han ikke ville have haft noget problem med det, hvis kampen mod Brian Magee skulle have foregået på dennes hjemmebane i Storbritannien.”Første gang jeg forsvarede min titel, tog jeg helt til Australien, så hvis vi skulle have bokset i Nordirland, ville det være fint med mig,” siger Mikkel Kessler.