tirsdag, 18. marts 2025

05.10 Bruun tvivler på tv-tid

Stævnet fra London, hvor Kasper Bruun i aften skal bokse, bliver sendt direkte på EuroSport. Men danskeren er ikke topprioritet hos tv-stationen, og det er tvivlsomt, om hans kamp kommer på skærmen.”Der er jo to kampe, der er fastlagt til 10 runder, og de skal sende i to timer, så hvis de kampe går tiden ud, er det ikke sikkert, der er plads til andet,” siger Kasper Bruun til Nordjyske.Ingen af de engelske hjemmeboksere er udprægede knockout-boksere, så der er god grund til at tro på, at kampene går alle omgangene.Det er tredje gang i karrieren, at Kasper Bruun skal bokse uden for Danmarks grænser. Han glæder sig bare over, at det ikke er en lokal hjemmebanehelt, han skal i ringen mod.”Det er jo altid lidt specielt, men heldigvis skal jeg ikke møde en englænder. Men jeg har kun tre mand med i ringhjørnet, og så må jeg ellers bokse så godt, at jeg også får de engelske tilskuere med mig,” siger Kasper Bruun.EuroSport begynder sin transmission fra stævnet klokken 21.00 og sender frem til klokken 23.00.Foto: Euro Event

Seneste historier