tirsdag, 22. oktober 2024

05.05 Dzindo v Kuvac den 20. maj

Haris Dzindo (2-0, 1 KO) skal den 20. maj i ringen mod serbiske Alexandar Kuvac (11-31, 6 KO) ved et stævne i Karlsruhe i Tyskland. Det fortæller bokseren til Vejle Amts Folkeblad.
 
“Jeg regner ikke med, at han kommer til at give mig store problemer. Jeg vil prøve at gå så mange omgange med ham som overhovedet muligt. Men hvis det giver mening at slå ham hurtigt ud, så gør jeg det,” siger Haris Dzindo til avisen.
 
Kuvac har to gange bokset i Danmark, og begge gange er han blevet stoppet før tid. For et år siden var det Shahriyar Weissi, som stoppede ham i Århus, og for et par måneder siden gjorde gjorde Johnny Reiffenstein ham kunststykket efter ved et stævne i Hornslet.
 
“Jeg regner ikke med, at han kan følge med på min fart og mit overblik. Men jeg skal selvfølgelig passe på, at han ikke rammer mig hårdt,” siger Haris Dzindo.
 
Foto: FotoTrine.

Seneste historier