Både Kim Poulsen og Kasper Bruun får nye modstandere ved Euro Event stævnet på lørdag i Aalborg. Bokserne fra Tanzania kunne ikke komme ind i Danmark, og det betyder, at det nu bliver to letweltervægtere fra Georgien, der går i ringen mod danskerne.Kasper Bruun (12-0-1, 3 KO) møder Nuzgar Margvelashvili (23-15, 10 KO), mens Kim Poulsen (19-1, 5 KO) går op mod Beka Sadjaia (28-16-1, 10 KO). Begge kampe bokses over otte omgange.”Det er selvfølgelig utrolig ærgerligt, for kampene har været planlagt i rigtig lang tid, men behandling af visum-ansøgninger er desværre ikke noget, vi har indflydelse på. Sådan er professionel boksning også. Det er ikke første gang, der kommer ændringer i sidste øjeblik. Og det er sikkert heller ikke sidste gang”, siger promotor Allan Back.

