Robert Osiobe kommer på en meget svær opgave, når han sidst på måneden skal i ringen ved et stævne i Mandalay Bay i Las Vegas, USA.
Dansk-nigerianeren skal i ringen mod den ubesejrede amerikaner Terrance Crawford. Det bekræfter Brad Goodmann, der er matchmaker for promotorfirmaet Top Rank, over for Boxingscene.com.
25-årige Terrance Crawford har vundet alle sine 19 professionelle kampe – heraf de 15 på knockout. Han er rangeret som nr. 10 på IBF’s verdensrangliste.
Robert Osiobe (14-5-4, 6 KO) har i en årrække boet i Danmark, hvor han har bokset en stor del af sine kampe. I løbet af sidste år boksede han fem kampe i USA. Han begyndte med to nederlag, men han har nu vundet tre kampe i træk. Sidst slog han den ubesejrede Jose Roman (14-0-1) på point efter otte omgange.
Foto: Team Vester.