Sarah Mahfoud (1-0, 1 KO) kommer i ringen igen søndag den 2. april. Det bliver dog ikke ved et traditionelt professionelt stævne, men derimod ved de nordiske amatørmesterskaber, som finder sted i Gilleleje.
DABU oplyser i en pressemeddelelse, at unionen har indgået en aftale med Mogens Palle om at lade Mahfoud bokse på stævnet, hvor der ellers bliver bokset om de nordiske amatørmesterskaber.
Mahfoud debuterede for tre uger siden med en hurtig knockoutsejr.