fredag, 8. november 2024

05.02 Peter Svendsen håber på comeback

Peter Svendsen går rundt og leger med tanken om et comeback. Den 34-årige fynbo, hvis seneste kamp ligger mere end 10 år tilbage, er blevet fast gæst i træningslokalerne hos bokseklubben Olympia i Odense, og han mener selv, at han er efterhånden kommet i så god form og har fået så meget af motivationen igen, at han håber på at få flere kampe i bar overkrop.”Jeg har lyst til at bokse tre kampe mere. To kampe for at komme op i ringen, og så en kamp, hvor jeg udfordrer en af de andre danskere,” siger Peter Svendsen.Svendsen har flere gange har været i Århus for at sparre med Dennis Ceylan op til Ceylans kamp i Esbjerg på lørdag, og her har han kunnet mærke, at han godt kan være med. Den lange pause har dog sat sine spor på kroppen.”Det er ikke, ligesom da man var 20 år, hvor man kunne gå i byen torsdag, gå på arbejde fredag og så bokse lørdag. Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet ældre,” siger Peter Svendsen, der som professionel havde en kampvægt omkring 54 kilo.I dag vejer han 57-58 kilo, så han vil hurtigt kunne være tilbage omkring sin gamle kampvægt.”Jeg føler mig slet ikke som en på 34 år. Jeg vil gerne bokse tre kampe mere, og så kan jeg være gammel bagefter,” siger Peter Svendsen, der gerne tager en rent dansk opgør med Dennis Ceylan.I sin korte professionelle karriere boksede Peter Svendsen blot fem kampe. Det blev blot til to sejre, mens to kampe endte uafgjorte og en enkelt kamp blev tabt. Herefter udløb Svendsens kontrakt med promotor Anders Vester, og karrieren løb ud i sandet.I mellemtiden har tankerne i perioder været langt væk fra bokseringen, men nu har han for alvor fået lyst til et comeback. I sin korte karriere gik han under tilnavnet “The Showman”, og han er sikker på, at han stadig vil kunne levere nogle hårde og underholdende kampe til publikum.”Jeg vil ikke gøre det for pengenes skyld, og jeg skal jo ikke op og være verdensmester. Men jeg vil kunne skabe en god kamp, og det vil ikke knække min karriere hvis jeg skulle tabe en kamp. Jeg vil kunne give en god og hård kamp,” siger Peter Svendsen.

Seneste historier