lørdag, 19. april 2025

05.02 Arena Nord forventer bare 1000 tilskuere

Optimismen er vanskelig at få øje på, når Arena Nords administrerende direktør, Per Malmberg, skal forudsige, hvor mange tilskuere der dukker op til lørdagens Nordic Fight Night.
 
“Vi regner med, at der kommer lige knap 1000 tilskuere lørdag. Normalt ligger vi mellem 1300 og 1400, så det er ok. De lokale har været gode til at bakke op,” siger Per Malmberg til TV 2 Nord.
 
Det er sjette gang, der er Nordic Fight Night i Frederikshavn, og interessen fra tilskuerne har i den grad været dalene. I april 2012, da bokseringen for første gang var stillet op i byen, kom der 2750 tilskuere, mens der fem måneder senere dukkede 2345 mennesker op.
 
Det er et år siden, Arena Nord senest dannede rammen om et stævne. Her valgte 1615 mennesker at møde op, men nu forventer Arena Nord altså færre end 1000.
 
Foto: Wende.

Seneste historier