Norske Alexander Hagen ser frem til, at han på lørdag skal bokse sin anden professionelle kamp. Modstanderen ved stævnet i Herning er den 24-årige tjekke Joseg Abeslo (1-7-1), og nordmanden ved godt, hvad han går efter.”Der står ikke noget andet end sejr i mit hoved,” siger Alexander Hagen til Farsunds Avis. Modstanderen er helt ukendt for Hagen, men det ser han ikke som et problem.”Jeg ved ingenting om ham, men jeg tager det, som kommer. Jeg er i god form,” siger han. Alexander Hagen (1-0, 0 KO) har forberedt sig med træninger i Tyskland og Polen, og det passer ham fint, at han må på nogle rejser for at få god træning.”Jeg er glad for turene. Jeg fik sparret mod nogle gode modstandere, så jeg føler mig vældigt godt forberedt til den næste kamp,” siger Alexander Hagen. Foto: Wende.