lørdag, 12. juli 2025

04.12 Froch: Jeg var for afslappet mod Kessler

En af de boksere, som virkelig tørster efter en kamp mod Mikkel Kessler, er den engelske IBF-verdensmester Carl Froch. På lørdag, når Kessler møder Brian Magee i Herning, vil Carl Froch være at finde blandt tilskuerne, og englænderen håber, at han selv kan stå i modsatte hjørne, når Kessler bokser sin næste kamp. Da de to mødtes i april 2010, vandt Kessler på point efter 12 hårde omgange, og når Carl Froch i dag kigger tilbage på kampen, ser han, at han gjorde mange ting forkert.”Mod Mikkel var jeg træt, fordi mine forberedelser i den sidste uge var horrible. Mit fly blev aflyst på grund af askeskyen, jeg ankom sent, og jeg skulle aldrig være taget på racerbanen, efter jeg var landet,” siger Carl Froch til Ekstra Bladet. Froch, som på det tidspunkt sad på WBC-titlen i supermellemvægt, var overbevist om, at han ville være i stand til at besejre Mikkel Kessler. Alt for overbevist.”Jeg var for afslappet. Jeg tog ikke kampen 100 procent seriøst. Jeg opdagede simpelthen ikke, at jeg stod foran så hård en kamp. Jeg troede bare, jeg kunne rejse til Danmark og ordne ham med min slagkraft,” siger Carl Froch. Foto: Wende.

Seneste historier