Mikkel Kessler rejser en af de nærmeste dage til Berlin, hvor han optrapper forberedelserne til VM-kampen mod Perdomo den 12. september i Herning. I forberedelserne vil Kessler få tre sparringspartnere, men matchmaker Hagen Döring, som er den, der står for at finde sparringspartnerne, vil ikke løfte sløret for, hvem det er.
”Det spørger alle mig om, men det holder jeg som en hemmelighed,” siger Hagen Döring.
Da reporteren spørger, hvorfor det skal være så hemmeligt, når Hagen Döring ikke at svare, før Universums repræsentant, Stefan Braune, bryder ind.
”Det er fordi, jeg står lige her,” lyder det med et grin fra Stefan Braune.
Hagen Döring ville dog godt afsløre, at den ene af Kesslers sparringspartnere er amerikaner, mens en anden er russer.
